Guide til digitalt selvforsvar 1

Det er individuelt, hvor meget man ønsker at dele med omverdenen, og hvad man ønsker at holde privat. Men ét er sikkert; privatlivets fred er en menneskeret, du har retten til selv at bestemme, hvem der ved hvad om dig hvornår. Så hvis du forsøger at bevare et privatliv, ikke gider have målrettede reklamer og på sigt målrettede priser, og i det hele taget ikke ønsker at dele alt med alle, behøver det ikke være, fordi du har noget at skjule eller er underlig. Her er en lille guide til de bedste værktøjer for at beskytte dit private jeg. De mere hardcore værktøjer, som også er værd at bruge, når du vil beskytte dig mod statslig overvågning, findes i Guide til digital selvforsvar – 2 (coming up).

Brug blokeringsværktøjer
Du kan forhindre virksomheder i følge dig fra webside til webside, så du ikke hele tiden behøver at slette historik og cookies ved at installere nogle værktøjer, såkaldte plugins i din browser. De kan risikere at give dig problemer med visse tjenester som fx din bank, kreditkortselskab eller tidsskrifter, fordi de så også blokerer for de hjælpsomme cookies, som hjælper dig med at huske passwords. Hvis det sker, skal du manuelt redigere blokeringsmulighederne og fx give din bank adgang udenom blokeringsværktøjet. Du kan også vælge bare at bruge en browser til kun til din bank – uden blokeringsværktøjer installeret.
To gode værktøjer er:
DoNotTrackMe fra Abine er rigtig go og nem.
og Disconnect.me fra en fyr, der engang arbejdede for Google Analytics.

Share with care
Brug alle sociale medier som om de er offentlige platforme – også selv om nogle påstår, at du kan være privat derinde. Tænk altid før du poster; ville jeg sige det i TV-Avisen eller råbe det ud over Rådhuspladsen. Så er du godt hjulpet på vej.

Del ikke:
– Dit cpr-nummer. Ikke engang din fødselsdato. Bruges af ID-tyve
– Helbredsoplysninger – vær især opmærksom på apps til at måle dig selv. Brug andet navn og slå GPS fra, hvis du kan undgå det.
– Rejseplaner før og under rejsen. Hvis du vil dele feriefotos, så gør det efter ferien. De smarte tyve er derude, og det samme er forsikringsselskaberne, så lad skriv ikke på din hoveddør, at du ikke er hjemme
– Negative tanker om andre – herunder også din (tidligere) arbejsgiver. Brok, sladder, mobning om og af andre er virkelig noget, de fleste arbejdsgivere ikke ønsker
– Drukbilleder og lign af dig selv
– Religiøse, politiske og seksuelle holdninger
– Risikoadfærd, der kan skade dit omdømme i forhold til bl.a. banker og forsikringsselskaber

Brug alias’er
Hvis du – som de fleste andre – ønsker at bruge Facebook til alle mulige ligegyldige opdateringer, så overvej at brug et andet navn. Brug aldrig Facebook til private ting, du ikke vil have ud til alle – heller ikke i et andet navn, for der skal mere til at skjule sig effektivt. Men med et andet navn, er det sværere for arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, forretningspartnere etc at finde dig. Brug også dit alias, når du downloader rapporter, apps, spil osv hvor de beder og dine persondata – med mindre du har fuld tillid til servicen eller skal betale med kreditkort og skal bruge dit eget navn. Brug kun dit eget navn på services, du har tillid til, og når du optræder seriøst og professionel. Du kan finde aliaser på Fake Name Generator.
Når du bruger et alias skal du huske at tilknytte en alias email til det.

Beskyt din email
Der er masser af gratis email-services, du kan bruge som brug-og-smid-væk emails i forbindelse med dine aliaser, mens du bør bruge en betalingsemail – enten via dit job eller fx en betalingsservice som Neomailbox, Hushmail, eller Countermail. De går alle op i at beskytte dine data og tracker dig ikke på samme måde som de fleste gratis email-services.

Brug flere browsere og søgemaskiner
Brug én browser kun til din bank (fx Safari eller Explorer) og én kun til din Facebook (fx Chrome). Den tredje browser (fx Firefox) kan du så bruge til at surfe rundt med og installere et blokeringsværktøj som beskrevet ovenfor. På den måde kan Facebook ikke følge dig rundt og se, hvad du fx læser på nyhedshjemmesider eller køber i online butikker. Der er yderligere gode browsere som Opera og Terra.
Det er en go ide at bruge flere forskellige søgemaskiner og ikke altid kun Google. DuckDuckGo et godt alernativ, da den ikke tracker og gemmer dine søgninger. Endnu bedre er Startpage, som har base i Holland, og som giver dig Google-resultater, samtidig med at de anonymiserer dig. Hvis du insisterer på Google, er det en god ide at logge af din gmail, med mindre du vil have personaliserede søgeresultater, som Google giver dig baseret på viden om dig – herunder også fra dine email adfærd.

Skjul din IP-adresse
Den sikreste måde at browse anonymt er at bruge et såkaldt virtuelt privat netværk eller VPN. Med det kan du helt skjule i hvilket land,  du er og hvor du er i det land. Forretningsfolk bruger VPN til at kunne kommunikere privat, og politiske aktivister bruger VPN for at slippe for overvågning fra regeringer, og forbrugere, der ønsker Netflix eller iTunes i USA bruger det også. En VPN skjuler din IP-adresse, eller rettere sagt, den skaber en ny, hver gang du går ind. Så hvis du sidder i Oslo, ser det måske ud, som om du sidder i Buenos Aires. Du kan selv vælge det land, du vil være i, når du går online. VPNen krypterer al trafik og alt, hvad du foretager dig. Og den gør det sikkert at bruge gratis WiFi på cafeer.
Der findes mange gode VPN-services: ipredator, PandaPow, HideMyAss og Overplay er bare nogle eksempler.

Pas på med apps
Du skal ikke ukritisk downloade apps til din smartphone og Facebook, hvad enten det er spil, quizzer, karriere – apps eller programmer. Læs lige hvilke data, det er, de vil have af dig. Og spørg dig selv, om tjenesten er dine data værd. Ja, det er svært at vurdere prisen på dine data, men nogle apps kan finde på at bede om adgang til din kalender, til dine kontakter og sågar til din indbakke. Måske er der et alternativ, der ikke beder om så meget? En vækkeur-app behøver vel ikke kende din lokation? Det gør din løbe-app, så den er ok, så længe du stoler på virksomheden, der står bag appen.

Du kan læse mere om, hvorfor og hvordan du laver digitalt selvforsvar i bogen Fake It, som er udkommet på dansk, tysk, engelsk og finsk.
Du er velkommen til at bruge indholdet i en artikel, blog el. lign, så længe du refererer til www.digital-identitet.dk eller linker direkte til dette blogindlæg

Copyright: Pernille Tranberg

This Post Has 2 Comments

Leave A Reply