Skip links

Foredrag

Pernille Tranberg tilbyder to foredrag på dansk og engelsk. Begge foredrag tager fat i de nye teknologiske tendenser såsom sociale robotter, generativ AI (Dall-E og ChatGPT), Internet of Thing etc og peger på de etiske problemstillinger. Under alle foredrag bliver publikum sat overfor en række etiske dilemmaer, de skal tage stilling til, der er masser af konkrete eksempler fra hverdagen, videoer og quizzer undervejs. De to foredrag kan også kombineres så du får lidt af begge dele, men så kræver de minimum 1 time. Foredagene er på alt fra 20 min til 2 timer.

AI ETIK og ChatGPT

Hør om kunstig intelligens, hvad det kan på godt og på ondt for dig, virksomheder og organisationer og samfundet. Hvilket ricisi er der såsom misinformation, bias og privacy, og hvordan kan du og din organisation tackle dem. Afhængig af vidensniveau vises hvordan ChatGPT og DallE og andre værktøjer fungerer. Foredraget er fyldt med etiske dilemmaer, som publikum selv skal tage stilling til.

Big Tech Soft Power

Hør om hvordan big tech virksomheder arbejder med deres ‘bløde magt’ overfor organisationer, medier og forskere for at få samfundet til at gå i den retning de ønsker. Rapporten er udgivet af DataEthics.eu og medforfatter Mie Oehlenschläger taler også om den.

DATA DEMOKRATI & DATAETIK

Modsat Kinas ‘datadiktatur’ og USAs ‘datamonopoler’ arbejder vi i Europa på et ‘datademokrati’. Privatliv og individets ret til at kontrollere egne data er på vej til at blive et vigtigt konkurrenceparameter i virksomheder og altafgørende for tilliden også i den offentlige sektor. Dataetik er et samfundsansvar lige som det at være grøn.

Hør hvad dataetik er, om bias og kunstig vs menneskelig intelligens, få en stribe gode og dårlige eksempler på dataetik og individuel datakontrol og få tips til dataetiske værktøjer og tjenester, du og din virksomhed/organisation selv kan bruge og få et indblik i, hvad borgerne/forbrugerne egentlig tænker om data.  Sig til hvis du ønsker særlig fokus på fx offentligt sektor, AI, IOT eller Smart Cities.

Du finder mere om dataetiske principper her.

 

DATAFORSTÅELSE & DIGITALT SELVFORSVAR

Dette foredrag er målrettet individer – teens såvel som medarbejdere. Få nogenlunde kontrol over dine digitale fodspor. Forstå datatidsalderen og fordele og især ulemper ved big data, data analyse, dataforudsigelser og kunstig intelligens. Hvorfor bør du passe på din identitet og dit omdømme online – hør hvad konsekvenserne har været for dem, der ikke passede på. Hvilke værktøjer, kan du bruge for at beskytte og optimere på din digitale identitet, for det handler ikke om at lade være, men om at være smart med dine data.

Alle værktøjer findes her.

mail@digital-identitet.dk
0045 2266 9932

Hun har holdt foredrag, kurser og workshops  for TedXOxford, South by Southwest, MyData, Rabo Bank, Novartis, Mobile World Congress, Skatteministeriet, Forbruger- og konkurrencestyrelsen, Erhvervministeriet, Esbjerg og Gribskov kommuner, Erhvervsministeriet, Kombit, Kræftens Bekæmpelse, Læringsfestivalen, Skolelederforeningen, Akademikerne, Kommunale IT Chefer, HK, IDA, F5-netværket, ITU, DTU, CBS og Groupcare.